Skip to content

Dans og Ritual

DANS OG RITUAL

– kvinden fra havet

Forestil dig en weekend hvor dansen er målet og hvor du vil blive næret med bevægende inspiration.

Inspirationen hentes fra den rituelle form og arketyperne i den nordiske myten om Sælkvinden.

Sagnet går at, en nat hvert år smider sælkvinderne deres ham og danser nøgne under månen på stranden. En mand fra egnen er så betaget af disse smukke magiske dansende sælkvinder, og et år stjæler han en af kvindernes ham, og hun er nu tvunget til at lave på land.

Vi skal danse i sælkvindens fodspor, danse hendes instinktive frie dans, danse hendes smerte og længsel efter at komme hjem, danse hendes indpasning i en fremmed verden, danse de ofringer hun må gøre for at komme hjem og selvfølgelig danse hende hjem.

Glæden og naturligheden kommer af sig selv med inspiration fra havdyrenes smidige utæmmede yndefuldhed, elementernes bevægelse, alt levendes cyklus og trommens rytme.

I Rituel dans kan vi finde frihed gennem bevægelse og genfinde det naturlige: cirklen, rytmen, vågen samhørighed og det dansende udtryk, og vi lærer at udtrykke det ikke-sproglige gennem kroppens sprog.

Og i Rituel dans vækkes sider af vores væsen, arketyper, som er skjult for os, selv om de spiller sig automatisk ud i vores hverdag. Ved at vække, bevidstgøre, kropsliggøre og udtrykke dem, kan vi finde mere nærvær og en større frihed i udfoldelsen, og derved få en følelse af at være mere hel. Vi vil danse og øve os i tillid til livets vilkår, med inspiration fra mytens visdom.

Tiden er Efterår og dagene bliver kortere, farverne er gyldne og energien går indad efter en lysende sommer. Vi skal være ved havet vi skal danse mørket i møde med kraft og saft.

I Rituel dans bringer vi de store modsætninger i vores eksistens til frugtbare møder.

Havets evige bølger og jordens fasthed, Himmel og hav, lys og mørke, liv og død, mand og kvinde, Menneske og Natur.

 

DAGENS RYTME:

I formiddagssessionerne vækker vi kroppen fra blødt vegetativt åndende til pulserende dynamisk udfoldende – En dans med det der er.

Om eftermiddagen vil vi arbejde med myten gennem den rituelle danseform, hvor vi i en cirklen danser os igennem mytens billeder til levende trommer.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på kurset, hverken dansemæssigt eller i forhold til kendskab til myten eller andet.

 

Underviser er Maria Rose Dybvad og trommeslager

Tid: 12-14 Oktober ( Du er velkommen fra d. 11 Oktober kl 19.30)

Pris: 3.100 (inklusiv logi og forplejning)

Sted: Østerløkke, Løkkevej 40, Trans | 7620 Lemvig

Tilmelding: Send mail til mail@maria-rose.dk. Sidste tilmeldingsfrist er 25/9 2018

 

Scroll To Top